2) Behovene

Se på behov, ikke løsninger (endnu)

Nu skal vi i gang med processen. Og allerførst handler det om at formulere det bedste udgangspunkt for det videre forløb. Hvorfor vil du bygge? Det bliver sikket både dyrt og besværligt, så du må hellere have en god grund, eller flere. Hvad er det for et presserende problem eller uopfyldt drøm som projektet skal være løsningen på? Det kan fx være ”Vi mangler to børneværelser og et badeværelse”, ”Taget skal udskiftes og hvis vi bygger første sal får vi udsigt over havet”, eller noget helt tredje. Behovet kan være mere eller mindre konkret, men jo mere konkret, jo bedre – for det vil blive vanskeligt at finde en præcis og god løsning på et uklart formuleret behov. Brug derfor gerne den fornødne tid til at overveje og diskutere i familien, hvad det er ved det nuværende hus der ikke fungerer, og hvad det kunne være skønt at have mulighed for fremover. Det kan være svært at drøfte behov uden at tale om konkrete løsninger, men prøv lidt i stil med disse udsagn:
  • ”Vi mangler et børneværelse.”
  • ”Vi mangler et ekstra badeværelse.”
  • ”Køkkenet er for mørkt og ligger ikke tæt nok på haven.”
  • ”Taget er nedslidt.”
  • ”Energiregningen på det eksisterende hus er for høj”.
  • ”Entré/hall fungerer ikke, der mangler plads og skabe”.
  • “Vi udnytter ikke udsigten godt nok”.
  • Og så videre.

Se kritisk på dit eksisterende hus

Nu har du en anledning til at se kritisk på hele dit eksisterende hus. Det kan godt være at du mener, at I bare mangler to værelser. Men ved nærmere eftertanke, er der måske flere ting ved det eksisterende hus som ikke er optimale. I begyndelsen af projektplanlægningen er alle tanker jo gratis, og du kan senere beskære projektet så det kommer til at matche dit budget. Så prøv indledningsvist at få identificeret alle de udfordringer og uopfyldte boligønsker du måtte have, i relation til det eksisterende hus. Det vil alt sammen være nyttig viden for den byggerådgiver, som skal udvikle den bedst mulige løsning. Måske ender løsningen med at være to nye værelser i en tilbygning, uden andre tiltag. Men det kan også være, at der i den kreative proces viser sig en fuldstændig overraskende løsning, som kun dukkede op fordi du overfor byggerådgiveren nævnte en række andre udfordringer ved huset end lige de to manglende værelser – og således opnår du langt mere merværdi end forventet.

Skal du bygge af nød eller af lyst?

De boligmæssige behov kan opstå som følge af nød eller lyst.
  • Nød, forstået som noget ved den nuværende ejendom som generer eller på anden vis ikke er optimalt. Måske betyder familieforøgelse, at huset ikke længere er stort nok. Måske er et enkelt badeværelse ikke længere tilstrækkeligt. Med et ”negativt” udgangspunkt kan man som bygherre have en helt naturligt tendens til, at forsøge at komme så billigt og hurtigt som muligt igennem forløbet. ”Problemet” skal bare løses. Et godt råd her vil være, trods alt at engagere sig og få det bedste ud af det, fx hvad kvalitet angår. Når man nu alligevel føler sig nødsaget til at bygge, vil det ofte kunne betale sig at se konstruktivt på opgaven og sikre gode løsninger, gode materialer, samt måske udførelsen af afledte opgaver.
  • Lyst, forstået som idéen om, at man har nogle uopdyrkede potentialer der kan indfris, hvis blot man fx havde mere plads eller en bedre indretning. Med et positivt udgangspunkt kan man til gengæld have en tendens til at lade begejstringen løbe af med en. Dermed risikerer man at komme til at ”købe for meget” undervejs, og især under udførelsen på byggepladsen blive ved med at forme projektet og bede om ændringer af håndværkerne. Det kan medføre ekstraregninger, manglende overblik over økonomien og en tidsplan der skrider. Så her handler det altså om at holde lidt igen og bevare jordforbindelsen.
Som sådan kan et byggeforløb være en balance mellem at være åben for nye muligheder, men også have et realistisk forhold til hvad der kan lade sig gøre (fx økonomisk).

De store linjer og detaljerne

I første omgang vil det være fint at overveje de mest overordnede ønsker, drømme og behov. Det kan sagtens tænkes, at du også har en række ønsker til de mere detaljerede valg, fx en bestemt type loft eller vandhane. Det kan du godt notere ned, men der vil sjældent blive brug for det før senere i forløbet.

Kort sigt, langt sigt og måske faseinddeling

En tilbygning er en stor investering, der skal kunne fungere i mange år, og ikke kun løse den aktuelle udfordring. Derfor bør du forsøge at forudse, hvordan dine boligmæssige behov vil ændre sig i årene fremover, måske på 5-10 års sigt, eller mere. Det vil ofte handle om børn, hvor mange du har eller får, hvor gamle de er og hvor mange selvstændige værelser (og badeværelser) huset skal have. Du behøver naturligvis ikke bygge efter et behov du tror du får om 10 år, for det er lang tid, og der kan ske meget i den periode. Men omvendt kan det jo være, at det vil være nyttigt at indtænke fremtidige muligheder i løsningen, så tilbygningen i det mindste ikke kommer til at blokere for forudsigelige projekter i fremtiden. Måske vil en egentlig ”masterplan” være nyttig. Det vil sige en overordnet plan for den samlede udbygning af huset, opdelt i 2-3 faser, som du så kan tage fat på en efter en efterhånden som familiens boligsituation udvikler sig over årene. En plan hvor huset hele tiden fungerer og ser flot ud, også selvom der ”mangler” en eller to faser endnu.

” Overvej behovene på både kort og langt sigt

Prioritering er vigtig

De færreste kan få alle ønsker opfyldt. Mange projekter handler derfor om at vælge til og fra, og så er det godt at have klarhed over rækkefølgen på listen med argumenter for projektet. Prioriteringen kan jo også føre til, at projektet bliver delt op i faser, som nævnt ovenfor. Prøv derfor at rangordne de forskellige behov og ønsker efter vigtighed (fx “Need to have” og “Nice to have”).

Byggerådgiveren kan hjælpe med at afdække behovene

En dygtig byggerådgiver vil indledningsvist forsøge at spørge ind til mange af disse forhold, for at hjælpe med behovsafdækningen og sikre sig, at kursen på idéudviklingen er rigtig. Men da det jo er dit hus og dine penge det handler om, er det naturligvis vigtigt, at du som projektets beslutningstager får en afklaret holdning til argumenterne for overhovedet at overveje en tilbygning, inden folk udefra begynder at deltage i dialogen.

Skriv behov ned i et “byggeprogram”

Du kan med fordel strukturere din behovsafdækning efter en række emner vi skal se på lige om lidt. Og hvis du nedskriver dine tanker og prioriteringer efter denne struktur, har du et godt notat (også kaldet et byggeprogram) du kan give til din byggerådgiver, og selv bruge som reference når idéer og løsninger skal overvejes.

Lad os se lidt nærmere på nogle af de emner du kan strukturere din behovsafdækning omkring:

  • Funktionalitet, rum og plads.
  • Æstetik, dagslys og arkitektur.
  • Vedligeholdelse, materialer og installationer.
  • Indeklima og sundhed.
  • Energi og isolering.
  • Udearealerne.
  • Kvalitetsniveau generelt.
  • Bæredygtigt byggeri: Sundt for dig og for kloden.
  • Tilbygning som investering.

Funktionalitet, rum og plads

Beskriv det samlede antal rum og kvadratmetre du ønsker i dit hus som helhed, uden at låse dig fast på hvor de forskellige rum skal placeres. Ud over rum og arealer kan det være godt at overveje, og nogle rum ligger bedre hvis de ligger tættere eller længere fra andre rum – fx af lydmæssige årsager. Helt små børn sover ofte bedst i værelser tæt ved forældrene. Når de så bliver teenagere kan det være en fordel med lidt afstand mellem værelserne. Og hvis du ikke vil bygge om hvert tiende år, skal huset være fleksibelt og kunne lidt af hvert.

Husk, at der er forskel på netto- og bruttoarealer. Nettoarealer er de faktiske gulvarealer man har, mens bruttoarealer er inklusiv de arealer som vægtykkelserne optager. Du kan sagtens formulere dine ønsker som nettoarealer, blot du er klar over, at fx en tilbygning med to værelser hver på netto 15 m2 vil fylde mere som bruttoareal. 

Tænk også over, om du har særlige ønsker til hvilke rum der skal have udsigt og kontakt til haven, måske egen indgang, samt orienteringen i forhold til solens gang på himlen.

CASE:

I et hus i Roskilde formulerede bygherren behovet som ”vi mangler et forældresoveværelse, og der kan kun bygges ud mod haven”. Allerede på det første arbejdsmøde indså jeg, at det ville være synd at bygge et soveværelse på havesiden af huset. Desuden lå køkkenet afsondret mod nord, uden optimal kontakt til stue og haven. Derfor opstod idéen, at flytte køkken ind i stuen og ombygge den til køkken/alrum, samt bygge lidt ud med mere stue – mens det tidligere køkken så blev ombygget til forældresoveværelset. Så i stedet for ”en tilbygning med et forældresoveværelse”, blev løsningen ”en tilbygning med stue – og indvendig ombygning”. Og i stedet for ”bare” at få et værelse mere, fik familien en helt andet hus, med nyt køkken/alrum og stue med direkte udgang til terrasse og have. Et godt eksempel på, at behov ikke er det samme som løsning.

 

Æstetik, dagslys og arkitektur

Er du træt at den måde dit hus ser ud på, udvendigt eller indvendigt? Bor du i en bungalow men drømmer om en patriciervilla? Eller er det bare noget med, at det store udhæng får huset til at se tungt ud? Æstetik og arkitektur handler både om det udvendige og det indvendige på huset. Det handler om rums proportioner (lofthøjder mv.), dagslys, materialer, stil og udseende. Det handler også om, hvilke oplevelser et hus muliggør for dets beboere. Et lavt placeret vindue i en indvendig skillevæg mellem stue og entré virker måske fjollet, men vil helt sikkert vække glæde hos børn, hunde og gæster, når man kan kigge på tværs af væggen på den måde. Et lille og højt placeret vindue i gavlen kan man måske ikke se så meget ud af, men hvis det vender rigtigt i forhold til verdenshjørnerne, vil tidens gang kunne følges som et solur henover væggene når solen skinner. Et ovenlys placeret lige over en seng vil åbne huset og fantasien for stjernenes magi. Arkitektur og rumindretning handler ikke kun om hvad man synes er pænt, men i høj grad også om glæde, fantasi og overraskelse. Varierende lysindfald, forskellige lofthøjder og alternative vægplaceringer kan gøre det inspirerende og sjovt at opholde sig i et hus.

Den slags kan være vanskeligt at formulere som behov. Men prøv alligevel at overvej det, og skriv dine tanker ned. Supplér gerne med fotos af noget du godt kan lide – fx hentet fra Pinterest eller Instagram.

Den arkitektoniske retning

I forhold til en tilbygnings overordnede arkitektur er der nogle principielt forskellige retninger man kan styre efter:

  1. Mere af det samme”: Tilbygningen udformes så den kommer til at ligne noget der kunne være bygget samtidig med det eksisterende hus, altså som kopi af form, materialer m.v. (så tæt på som muligt).
  2. Ny helhed”: Det nye udformes anderledes end det eksisternede, men alligevel på en måde så der opstår en harmonisk helhed. Tilbygningen får nogle enkelte træk til fælles med den eksisterende ejendom (fx farver, materialer eller proportioner) men tilføjer også nye elementer så man godt kan se, at der er tale om en senere udvidelse.
  3. ”Clash of styles” (… kan vi jo kalde det): Tilbygningen forholder sig ikke til det eksisterende hus, men tegnes 100% frigjort og som helt sin egen. Dermed vil stilen i det eksisterende hus og tilbygningen ”clashe”, hvilket kan være både spændende og flot, eller det modsatte.
  4. Stilskifte”: Stilen på det eksisterende hus ændres samtidig med at der bygges til, så hele ejendommen opnår en anden stil end før. Kan være mere eller mindre drastisk. Fx kan en bungalow der får tilført en ny første sal samtidig ændres til en patriciervilla.

Overvej gerne på forhånd hvilken af disse retninger der tiltaler dig mest, og drøft det dernæst med din byggerådgiver. Vedkommende har sikkert gode input hvad det angår.

Vedligeholdelse, materialer og installationer

Er der dele af det eksisterende hus som trænger til at blive skiftet ud, eller drømmer du om at have et hus der kræver mindre vedligeholdelse? Byggetekniske mangler og udfordringer ved dit nuværende hus kan sagtens indgå som en del af argumentationen for en tilbygning. Kig derfor på de dele af huset der slides mest på, nemlig de udvendige bygningsdele: taget, vinduerne, facaden. Er de dele i orden, hvor længe kan de holde endnu, og hvor meget vedligeholdelse kræver de løbende? Når du nu alligevel skal have håndværkere og drøfte finansiering med din bank, kan du måske lige så godt samle lidt ”til bunke” og få fixet ting der alligevel trænger. Desuden vil fx en udskiftning af nedslidte trævinduer til nye af fx aluminium kunne gøre livet som husejer nemmere fremover, hvor du slipper for at male vinduer hvert syvende år. Og i forhold til tilbygningen kan det også være nyttigt at forholde sig til, hvor vedligeholdelseskrævende materialer du ønsker eller kan leve med. Dette naturligvis set i sammenhæng med æstetikken og husets karakter. Vedligeholdelsesfrie ”planker” støbt af et kunstprodukt, monteret på gavlen, passer måske sig selv i årevis, men er de pæne at kigge på?

Og når nu du alligevel er i gang med at se på dit eksisterende hus, kan du overveje, om der er andre ønsker der skal med i “puljen”. Omfangsdræn, istandsættelse af kælder, nye gulve i stueetagen eller måske renovering af badeværelset?

Måske trænger et ældre badeværelse til renovering, samtidig med at der bygges til? (Foto: Arkinaut ApS).

 

Indeklima og sundhed

En bolig og tilbygning skal naturligvis altid være sund at opholde sig i. For eksempel kan allergiske lidelser hos beboerne medføre behov for et egentligt ventilationsanlæg i huset, samt anvendelse af særlig allergivenlig maling til væggene. I områder med særlig høj radonkoncentration kan et radonsug under tilbygningen være relevant. Og i områder belastet af trafikstøj, kan særlige lydruder komme på ønskelisten.

Et godt indeklima kan også omfatte lyd der kommer indefra huset selv. Enten i form af støjgener på tværs af rum, eller i form af dårlig akustik i et rum (for lang “efterklangstid”). Uanset om du skal have et klaver stående i et bestemt rum eller ej, vil det være nyttigt at overveje intern støj og de ønsker du måtte have til dæmpning af den. Mange nyere køkken/alrum er belastet af virkelig dårlig akustik, hvor man næsten ikke kan høre hvad der bliver talt om, når der skramles lidt med stole og service. Årsagen er ofte, at lyden preller af på hårde overflader på loft, gulv og vægge, i de minimalistisk indrettede hjem, uden tæpper, gardiner og store bløde møbler. Hvis du vil have fokus på god akustik i de nye rum, bør du nævne det i dit byggeprogram. Og tilsvarende, hvis der er særlige støjforhold på tværs af rum du vil undgå – så må rådgiveren se på muligheden for lyddæmpende vægge, døre, lofter og gulve.

Et akustikloft kan ikke alene skabe en dæmpet lyd i rummet, men også være flot. Her er det Moelven Acoustik Eg. Bemærk også ovenlyset over spisebordet, som “løfter” rummet og trækker ekstra lys ned (Foto: Arkinaut ApS).

 

Energi og isolering

En tilbygning skal overholde bygningsreglementets krav, også når det gælder hvor meget varme der må forsvinde ud igennem vægge, tag og øvrige bygningsdele. Det handler fx om hvor store vinduesarealer tilbygningen kan have, fordi vinduer isolerer dårligere end facade, tag og gulv. Og så handler det om hvor godt isolerende de forskellige bygningsdele hver især er.

Når du overvejer at bruge penge på dit hus i form af en tilbygning, kan du med fordel også se på energi- og isoleringsforhold i det eksisterende hus. Savner loftet isolering? Trænger det gamle fyr til udskiftning? Trækker det fra den kolde krybekælder? Eller vil en udvendig facadeisolering kunne spare penge på varmeregningen, samtidig med, at det får det nuværende hus til at passe bedre til den nye tilbygning?

Bliv inspireret til energirenovering via løsningerne hos Videncenter for energibesparelse i bygninger  eller Energistyrelsens side Sparenergi.dk.  

 

Din byggerådgiver skal nok hjælpe med at sikre og dokumentere, at din tilbygning kommer til at overholde bygningsreglementets minimumskrav til varmeisolering. Men ingen forhindrer dig i at isolere bedre, og argumenterne kan jo spænde fra det økonomiske (”Så sparer vi på varmeregningen”) til det klimabevidste (”Så bidrager vi til at nedbringe verdens CO2-udslip”).

Udearealerne

Haven, terrassen og ankomstarealerne bliver ofte påvirket af en tilbygning, positivt eller negativt. Din opmærksomhed på udearealerne kan derfor handle om at skåne dem, eller forbedre dem – samt kontakten mellem inde og ude, både visuelt og funktionelt. Solens gang spiller en uomgængelig rolle når det handler om det udendørs. Hvordan bruger du haven, hvad fungerer allerede godt og hvor ser du nye muligheder for fx terrasser? Skal tilbygningen være med til at forbedre muligheden for at lade det udendørs og indendørs ”smelte sammen”, fx via store glasarealer og brede skydedøre med direkte udgang til en terrasse i samme niveau. Eller er der på grund af solorienteringen ofte problemer med overophedning i de nuværende rum, som tilbygningen og en eventuel ombygning af taget (eller tilføjelse af fx overdækning eller pergola) skal være med til at afhjælpe?

Kvalitetsniveau generelt

Både når det drejer sig om arkitektur og materialer kan der være stor forskel på kvaliteten. En meget simpel tilbygning med tre vægge, fire vinduer og et fladt tag, vil måske kunne løse de funktionelle udfordringer ved at skabe to nye værelser, men næppe være nogen arkitektonisk berigelse. Tilsvarende kan materialer svinge meget i kvalitet (og deraf følgende pris). Det er derfor vigtigt at du prøver at forholde dig til, hvilket kvalitetsniveau du generelt forventer. Kan du leve med lidt hurtige (og dermed økonomiske) løsninger hist og pist, eller skal det hele bare være gennemført i høj kvalitet, arkitektonisk, materialemæssigt og håndværksmæssigt? (Husk blot, at kvalitet og pris ofte hænger sammen).

Bæredygtigt byggeri: Sundt for dig og for kloden

Begrebet bæredygtigt byggeri dækker over et kompleks af forhold du kan påvirke, for at gøre din bolig sundere for dig og byggeriet sundere for kloden. Det handler derfor om at minimere skader på mennesker og miljø når der bygges, og optimere byggeriet så beboerne trives. De fleste byggerådgivere har nok bæredygtighed med i baghovedet når de formgiver og foreslår konstruktioner og materialer. Men bæredygtighed er et område der kan prioriteres mere eller mindre, så hvis du ønsker at rette særlig fokus på det, bør du informere din byggerådgiver om det på forhånd – og derfor også allerede på nuværende tidspunkt overveje dine behov og ønsker i den retning.

Her er et par stikord til de overvejelser:

Arkitekturen

  • Funktionel, flot og oplevelsesrig arkitektur holder længere fordi både du – og kommende ejere – bliver mere motiveret til at passe på det byggede og bevare det.
  • Formgiv tilbygningen med blik for dagslys, så sparer du på energi til opvarmning og belysning.
  • Indret fleksibelt, så boligen let kan ændres til fremtidige behov (fx lette vægge der nemt kan ombygges).

Byggematerialer og konstruktioner

  • Vælg isoleringstykkelse og vinduer som isolerer bedre end lovens minimumskrav, så sparer du på energien.
  • Undgå materialer der afgasser efter de er monteret.
  • Vælg evt. miljømærkede byggematerialer (fx svanemærkede eller cradle-to-cradle certificerede). Det kan desværre være vanskeligt at få sammenlignelige oplysninger om byggematerialers samlede miljøpåvirkning igennem hele deres levetid.
  • Tænk totaløkonomisk, det vil sige: Materialer der er dyre i indkøb holder måske længere og er dermed billigst (og mindst ressourcekrævende) i længden.
  • Brug genbrugsmaterialer eller nye materialer der kan genanvendes en dag.

Tekniske installationer

  • Sørg for et godt indeklima, med ventiler i vinduerne og evt. et ventilationsanlæg.
  • Overvej solceller, solvarme, jordvarme eller varmepumpe.
  • Genbrug regnvand til vaskemaskine og wc-skyl, eller afled regnvand lokalt (fx faskine eller regnbed) så du aflaster det offentlige kloaksystem.

Adfærd

  • Den adfærd du og din familie har påvirker energiforbruget virkelig meget. Spar derfor på vand, opvarmning, strøm etc.

Vær dog atter opmærksom på, at jo flere specielle ønsker og krav du formulerer, jo dyrere bliver byggeriet.

Undervisningsportalen Bæredygtigtbyggeri.dk.

 Green Building Council Denmark arbejder for at fremme bæredygtighed i det bebyggede miljø.

Tilbygning som investering

At en tilbygning skal være en god økonomisk investering kan måske ikke kaldes et ”boligmæssigt behov”, men derfor kan det jo godt være en del af målsætningen for tilbygningen. Altså at tilbygningen bliver en ”god forretning”, hvor der kommer flere penge ud af projektet, end du putter ind.

En tilbygning kan (vel) give økonomisk overskud på to måder:

a) Øget markedsværdi overstiger investering

Husets samlede markedsværdi ved et eventuelt senere salg kommer til at overstige summen af den eksisterende markedsværdi plus tilbygningens pris. Det kræver naturligvis et godt kendskab til huspriserne i området for at foretage denne vurdering. En lokal ejendomsmægler vil kunne hjælpe her. Da beliggenheden betyder så meget for huspriser, har alle områder nok et maksimum for, hvad et hus kan sælges for, næsten uanset hvor stort og flot det så måtte blive efter en tilbygning. Derfor handler det her om at tænke markedsmæssigt i alle de valg man foretager sig. Det kan fx betyde, at køkkenelementer, fliser på badeværelset,  gulve og andre materialer bliver valgt ud fra en ”generel smag” hvor de neutrale farver og stilrene løsninger får lov til at præge billedet. Men det skal jo helst også være noget du selv synes om, indtil den dag huset skal sælges. I mange situationer vil flere kvadratmetre nok betyde mere for stigningen i husprisen, end nye vinduer – men igen, din lokale ejendomsmægler ved meget mere om hvad potentielle huskøbere værdsætter i dit område. Pointen her er, at du kan få flere penge ud af tilbygningen ved et efterfølgende hussalg, end du bruger på projektet.

b) Overskud på driftsbudgettet

Den anden måde en tilbygning kan give overskud kan være denne: På grund af energiforbedringer i forbindelse med tilbygningen, sparer du mere på din løbende energiregning (for hele huset), end du betaler i afdrag på (det øgede) boliglån. Der skal nok en relativ stor opgradering til, før dette regnestykke går i plus. Tilbygningens rum vil jo øge energiregningens størrelse, så det eksisterende hus skal energiforbedres ret kraftigt, hvis det samlede driftsregnskab alligevel skal give overskud. Her taler vi om fx øget loftisolering, udskiftning af vinduer, udskiftning af olie-/gasfyr, evt. solceller på taget, isolering af facaden (hulmursisolering eller udvendig facadeisolering), og andre energibesparende tiltag. Regnestykket kan være svært at foretage på forhånd, ligesom det som nævnt kan være vanskeligt at få til at give overskud. Men utænkeligt er det ikke, og du kan evt. få en energirådgiver til at hjælpe med beregning og vurdering.

Der vil nok være stor forskel på, hvor vigtige disse økonomiske aspekter er for forskellige husejere, så du må gøre op med dig selv hvor meget det skal præge dine beslutninger. De færreste bygger nok en tilbygning for at sælge huset kort efter, så de valg du træffer er jo i høj grad noget du selv – og dine nærmeste – skal sætte pris på mens I bor der.

Pointer

  • Tænk på behov og drømme, ikke på løsninger (endnu).
  • Overvej mange emner og tænk både på kort og langt sigt.
  • Skriv behov ned, så har du et "byggeprogram" du kan give til byggerådgiveren.

Tjeklister

Dig selv

Din byggerådgiver

  • Behov afklaret, byggeprogram formuleret.
  • Ikke på banen endnu

Vær med til at gøre siden endnu bedre...

Vi vil så gerne høre fra dig! Send os meget gerne ris og ros, egne erfaringer og forslag til forbedringer. 

Næste kapitel

Hvad koster projektet og hvordan styrer du økonomien?