5 spørgsmål til eksperten: Byggerådgiveren

Præsentation af byggerådgiver Jan Felland

Jan Felland er arkitekt, bygningskonstruktør og byggeøkonom med 30 års erfaring. Jan er en af de rådgivere i landet der har beskæftiget sig mest indgående med private husejeres udfordringer når der skal bygges – dels som indehaver af Arkinaut Arkitekt- og Byggerådgivning ApS med mere end 500 kunder igennem de seneste 6 år – dels igennem et årti som medstifter og videncenterchef i videncentret BOLIUS – og dels som forfatter til flere bøger om privat byggeri, senest bestselleren BYG OM BYG TIL RENOVER fra 2021.
 
 
 
 
 
 

1) Hvad kan en byggerådgiver typisk hjælpe med?

En byggerådgiver kan primært hjælpe med at få planlagt det der skal bygges, det vil sige hjælpe husejeren med at få formgivet det nye (skitser/design), få tjekket lovgivning, rådgive om byggeøkonomien, samt lave tegninger til ansøgning om byggetilladelse og arbejdstegninger som håndværkerne kan bygge efter. Afhængig af faglig baggrund kan byggerådgiveren enten hjælpe hele vejen fra allerførste idé til færdig indflytning – eller i dele af forløbet. Nogle byggerådgivere fører også tilsyn med håndværkernes udførelse. Det handler om at sikre gode løsninger og en tryg proces. 
 

2) Hvilken baggrund har en byggerådgiver typisk?

Det vil typisk være akademiuddannede arkitekter eller bygningskonstruktører der arbejder som byggerådgiver. De akademiuddannede arkitekter har deres styrke i den indledende formgivning og design af fx tilbygningen. Bygningskonstruktører er stærkest i lovgivning og byggeteknik, og er derfor ofte dem der laver tegninger til byggetilladelse og arbejdstegninger til håndværkerne. Men der er en del overlapning, så en kreativ konstruktør kan også formgive, ligesom en teknisk minded akademiarkitekt også kan stå for de tekniske tegninger. Det handler en del om erfaring. 
 

3) Er det et lovkrav at bruge byggerådgiver, fx til ansøgning om byggetilladelse?

Nej, der er kun lovkrav om særlige rådgivere i forbindelse med særlige brand- og konstruktionsklasser, såsom større rækkehusbebyggelser eller lejligheder i etageejendomme. Men byggeri er mere komplekst end de fleste forestiller sig, så det vil være decideret uklogt at prøve at gennemføre et byggeprojekt uden professionel vejledning. 
 

4) Hvad vil være de største faldgruber ved at prøve at gennemføre fx. en tilbygning uden byggerådgiver?

Der er desværre mange. Byggeri er som sagt ret komplekst. Den største risiko vil nok være, at man indgår en byggeaftale med en (eller flere) håndværkere, uden at have et detaljeret sæt arbejdstegninger. En uklar byggeaftale kan medføre mange ekstraregninger og en tidsplan og økonomi der skrider. Så kan det gøre rigtigt “ondt”. Men uden rådgivning risikerer man også at få dårligere løsninger end der var muligt, at spilde en masse tid på en mangelfuld ansøgning om byggetilladelse, og at mangle den lovkrævede tekniske dokumentation til kommunen ved færdigmelding. 
 

5) Hvilket ansvar påtager I jer som byggerådgiver?

Som professionel rådgiver har man et ret omfattende ansvar for den rådgivning man leverer og helt konkret for de løsninger der bliver tegnet og beskrevet. Man skal som rådgiver bl.a. sikre sig, at det der bliver tegnet lever op til alle krav og standarder. Det er jo ellers husejerens ansvar at det der bygges er lovligt på alle måder, men en stor del af det ansvar kan man altså overlade til professionelle byggerådgivere (og en del til håndværkerne også). 
 

X) Har du en ekstra pointe eller godt råd til private husejere der skal bygge?

 
Brug tid på planlægning. Byg det nye i form af tegninger, før det skal bygges i virkeligheden.