6) Egne idéer

IDEUDVIKLING (kapitel 6-9)

Formålet med denne fase er, at give dig mulighed for at afgøre, om (og hvad) du skal bygge. Der skal arbejdes med idéudvikling og illustrering af mulige løsninger og du skal finde en byggerådgiver, i første omgang til skitsefasen. Desuden skal det styrende byggebudget og finansiering overordnet på plads. Skitseforslaget vil være afgørende for projektets videre færd.

Dine egne idéer forbereder dig til mødet med byggerådgiveren

Nu er du næsten klar til at kontakte en byggerådgiver, så du kan få en indledende dialog og efterfølgende få en skitse der viser, hvordan tilbygningen kan se ud og være indrettet. Men hvis du har lyst, tid og mulighed for det, kan du forinden selv arbejde lidt med idéudviklingen. Det er ikke nødvendigt, for du kan godt overlade kreativiteten til byggerådgiveren. Men det skader absolut heller ikke, og i bedste fald kan dine idéer, sammen med rådgiverens forslag, føre til en bedre løsning. For gode idéer er sjældent noget der bare kommer dumpende, det er noget man udvikler.
 

Få fuld adgang til hele TILBYGNING.nu

Fuld adgang til TILBYGNING.nu i 6 måneder for 349 kr.


Har du allerede købt adgang? log ind her:

” Gode idéer kommer ikke af sig selv, de skal udvikles

Nu skal denne håndbog jo ikke uddanne dig til hverken arkitekt eller bygningskonstruktør, men nedenfor er lidt input til nogle af de tanker der ofte ligger bag udviklingen af en tilbygning. Uanset om du selv vil arbejde med kreativiteten eller ej, kan du bruge kapitlet som input til emner der bør tages højde for under idéudviklingen og senere i planlægningen.

Hvor finder du tegninger og informationer om dit hus?

Under idéudviklingen skal der bruges en række informationer om det eksisterende hus. Stort set alle matrikler i landet har sin egen arkivmappe med tidligere tegninger og byggetilladelser liggende et sted hos den lokale kommune. Gamle papirtegninger på gulnet papir. I de senere år har mange kommuner dog indscannet deres byggesagsarkiver og lagt det ud på enten Weblager eller Filarkiv. Her kan du søge på en vilkårlig adresse og se gamle tegninger og tilladelser. Nogle kommuner har tegningsarkivet liggende udenfor disse løsninger, fx Roskilde kommune, som har deres tegningsarkiv liggende på Byggesagsarkivet.Roskilde.dk. Og endelig er der nogle kommuner der ikke har digitaliseret deres tegningsarkiv endnu. Her må du stadig møde op på rådhuset og bede om at få lov til at se sagsmappen på din adresse. Ved at markere udvalgte tegninger kan du få kopier af tegningerne med dig hjem. Bortset fra det kan det jo være, at du fik overdraget nogle gamle tegninger dengang du købte dit hus.

Dingeo.dk: Se om din kommune har digitaliseret deres tegningsarkiv.

Weblager.dk eller Filarkiv.dk: Find gamle tegninger.

De tegninger der kan være særligt nyttige, er tidligere bygningstegninger der viser hvordan det nuværende hus er konstrueret. Det vil sige plantegning, facadetegninger, snittegning og situationsplan, især en hvor man kan se afstand mellem hus og skel målsat. Hvis der i årenes løb er udført til- og ombygninger kan det være fordelt på flere forskellige tegninger. Tegninger der viser afløb og kloak vil også være nyttige, så man kan se om der ligger brønde (afløbsbrønde/pumpebrønde) eller afløbs-/drænledninger i vejen for tilbygningen.

I første omgang er de gamle tegninger gode at have når der skal idéudvikles, så man har en plantegning og facadetegninger at tegne ud fra. Situationsplanen vil (som regel) vise afstanden fra det eksisterende hus til skel, så man ved hvor tæt på skel tilbygningen kan placeres, og hvor høj man må lave den (i forhold til det skrå højdegrænseplan). Snittegningen vil bl.a. vise nuværende højder på gulve i forhold til terræn.

Den første idéudvikling handler meget om geometri, funktionalitet, rum og arkitektur. Men det handler også om at se på konstruktionerne i det eksisterende hus i forhold til hvor byggeteknisk udfordrende (og dermed dyrt) det vil blive at koble det nye på det gamle. Og her vil de gamle tegninger også være gode, da de ofte viser de skjulte konstruktioner.

Ældre tegninger der viser det eksisterende hus er en stor fordel når det nye skal tegnes (og så kan de være ganske charmerende).

Skjulte rør og ledninger i jorden

Kloakrør og –brønde kan du ofte se på de gamle tegninger i kommunens sagsarkiv. Det samme gælder hvis der ligger en gammel olietank et sted i jorden. Så ved du i det mindste, at du skal regne med en lille ekstraudgift til at flytte olietanken (eller en lidt større ekstraudgift hvis afløbsbrønde skal flyttes).

Men der kan jo skjule sig manger andre slags rør og ledninger i jorden. For eksempel naturgasledning, el, vand, telekabler, fibernet osv. Det fremgår ikke af kommunens sagsarkiv, så der skal du søge informationerne på anden vis. Det vil umiddelbart være op til den der rent faktisk skal grave (entreprenøren), at søge informationer om skjulte rør, inden der graves. Men hvis entreprenøren så finder ud af, at der ligger en hovedvandledning i vejen for fundamentet, vil han nok med rette kunne kræve ekstrabetaling for at få den omlagt. Og den omkostning vil det være en fordel for dig at få regnet med ind i entreprenørens hovedtilbud. Så derfor vil det være en fordel, at du får kortlagt skjulte rør og ledninger i jorden, senest i forbindelse med udarbejdelse af arbejdstegningerne. I forbindelse med idéudviklingen er det mest de store kloakbrønde man kan tage en lille smule hensyn til – det meste af resten kan flyttes hvis det er i vejen for tilbygningen, så det er ikke samtlige oplysninger om rør og ledninger der er relevante på nuværende tidspunkt i forløbet.

Men hvis du kan placere tilbygningen så du undgår at skulle flytte især de store en-meters afløbsbrønde vil der naturligvis være penge at spare, da den slags godt kan koste 20-30 tusind kroner. Flytning af en gasmåler og gasledning vil også kunne løbe op i 10-15 tusind kroner, så det er nok også rart at være forberedt på, rent økonomisk.

Men hvis den suverænt bedste placering medfører flytning af brønde eller gasledninger, må du indregne ekstraomkostningen i dit budget og afveje fordele og ulemper.

Den omtrentlige placering af rør og ledninger i jorden kan tjekkes via LER.dk. Her kan du udfylde en anmodning, hvorefter du automatisk får tilsendt informationer fra en lang række ”ledningsejere”, så du kan se hvor de forskellige ledninger ligger.

Ler.dk: Find info om el, telefon, gas, fibernet og vand.

Webgis.dk: Supplerende info om gasledninger.

Kloak og (afblændet eller eksisterende) olietank: Tjek de gamle tegninger i kommunen tegningsarkiv, som ofte ligger online på Weblager.dk eller Filarkiv.dk.

Pointen kort: De gamle bygningstegninger er vigtige når idéerne skal udvikles. Resten af tegningerne/informationerne er naturligvis gode at have, men vil sjældent være styrende for idéudviklingen. Regnvandsbrønde, gas-, el- og vandledninger er noget der kan flyttes.

Kort opsamling

  Arealer fremgår af BBR-meddelelsen: OIS.dk eller BBR.dk.

Bygningstegninger: Weblager.dk, Filarkiv.dk eller kommunens egen hjemmeside. Og ellers som fysiske tegninger hos kommunen.

Tegninger af gasledninger, el, fibernet m.v.: LER.dk.

Er dit hus bevaringsværdigt? Kulturarv.dk

Lokalplan: Bygogmiljø.dk.

Tinglyste servitutter: Tinglysning.dk.

Matrikelskel (dog ikke særligt præcist).

Viden om tidligere tiders byggemetoder: Dansk Byggeskik.

Den overordnede idé

Som noget af det første under idéudviklingen kan det være en fordel at finde et ”hovedgreb” eller princip for helheden i løsningen. Det lyder måske abstrakt, og det er det også lidt. Men hvis ikke de mange små og store valg skal ende som en rodet affære, vil det være godt at have en overordnet idé at hænge alle de detaljerede beslutninger op på. Det kan være at den overordnede idé handler om kontakten mellem inderummene og haven, om brug af dagslys, om sammensmeltning af tilbygning og hovedhusets arkitektur, om stilskifte i det eksisterende hus eller noget helt fjerde.

Hvis du bor i et ældre hus og fx ønsker at tilbygningen skal være meget moderne i sit udseende er du nødt til at overveje, hvordan det moderne spiller sammen med det eksisterende. Er du nødt til at ændre udseende på det eksisterende også (fx skifte vinduer og tag samt pudse/male facaden), eller vil du i stedet arbejde hen imod, at det nye moderne og det ældre traditionelle mødes i et velvalgt ”stil-mix”. Eller er det tværtimod stilen fra det eksisterende hus der skal videreføres som ”mere af det samme” i tilbygningen? Den slags overordnede tanker vil være gode at gøre sig tidligt i forløbet. Se fx kapitel 2 hvor de fire forskellige arkitektoniske retninger eller principper blev præsenteret. 

Se også på mulighederne i det eksisterende hus

Tidligere placerede man ofte køkkenet mod gaden, mens stuer og værelser blev lå mod haven. I dag opholder de fleste sig så meget i køkken-/alrum, at man tit får lyst til at ”spejlvende” det eksisterende hus. For eksempel kan man få køkken/alrum til at vende mod haven – enten ved at tilbygningen indeholder ny stue og køkken så placeres i den nuværende stue, eller ved at køkken/alrum simpelthen placeres i tilbygningen og de værelser (som måske var behovet) i stedet placeres mod gaden hvor køkkenet før lå (se case i kapitel 2). Prøv at se på dit eksisterende hus og så lad sol, udsigt og adgang til haven være styrende for idéudviklingen, i forhold til hvilke rum der skal være hvor, samlet set. 

Når du ser på muligheder kan det i øvrigt være nyttigt at skele til de samme emner som under behovsafdækningen:

Funktionalitet

De nye rum skal selvsagt fungere i praksis, i sammenhæng med de eksisterende rum. Rummene skal have de rette størrelser og placeringer i forhold til hinanden og skal kunne møbleres fornuftigt. Døre skal have de rette størrelser, placeringer og antal. Gangareal skal minimeres fordi det som regel er spildplads. Rummene skal kunne danne ramme om de aktiviteter man ønsker at bruge dem til (banalt, men alligevel). Det kræver indlevelse i adfærd, så rummene kan forudses og de optimale rammer formes. Både i de store linjer (rumstørrelser og –placeringer) og i detaljerne (fx omfanget af skabsplads). På idéniveau handler dette meget om rumstørrelser, rumhøjder og rums placering i forhold til hinanden og haven, solen og det eksisterende hus.

Hvis du selv vil lege med skitser af tilbygningens planløsning har Bolius lavet en oversigt over forskellige tegneprogrammer.

Æstetik og arkitektur

Arkitektur er ikke kun noget der kan betragtes og bedømmes som “pænt” eller “grimt”. Det vigtigste ved arkitektur er slet ikke bygningen selv, men det liv som udfoldes i og omkring dem; de stemninger og oplevelser som arkitekturen åbner op for. Den måde som arkitekturen påvirker vores liv på – enten vi er bevidste om det eller ej.

Arkitektur er pr. definition bygningskunst. Men hvad er kunst og hvad er ikke? Det er en uendelig diskussion, for der findes ingen universelle kriterier til bedømmelse af arkitektur. Ikke sjældent bliver arkitektur bedømt vidt forskelligt af fagfolk og lægfolk, og også blandt disse grupper internt hersker ofte uenighed om et bygværks kvalitet eller mangel på samme.

Man siger, at ”smag og behag kan ikke diskutteres”, men det både kan og skal den. Kun ved at diskuttere smag og behag forholder vi os til bedst til vore omgivelser og egne opfattelser af samme. Og kun ved at blive udfordret på vore synspunkter udvikler vi os. Citatet er da også en fordrejning af det oprindelige citat fra skuespillet ”Guldkorset” (1835), som lyder ”Om smag og behag kan ikke disputeres” (altså argumenteres videnskabeligt) hvilket er noget helt andet, og i øvrigt korrekt.

” Om smag og behag kan ikke disputeres

Arkitekturen er i stadig udvikling. Og dog skiller nogle byggerier sig ud, fordi de besidder en materialemæssig, æstetisk og/eller rumlig holdbarhed, som er blevet påskønnet igennem tiderne. Tidløsheden! At lave noget som også ens børn og børnebørn vil værdsætte. Det er nok dét, der er kunsten.

I et eller andet omfang skal det nye (i sammenhæng med det eksisterende) være ”pænt/flot”, det vil sige harmonisk, elegant, inspirerende eller andet. Æstetik handler om hvordan det byggede ser ud, indvendigt såvel som udvendigt. Det handler om proportioner, altså fx bygningens højde og bredde i forhold til hinanden, det handler om størrelsen på vinduer, tagets form m.v. Det handler også om de materialer og farver der vælges, dvs overflader på facaden, taget, gulvene, væggene osv. Og så handler det om hvordan disse forhold fremtræder under forskellige lysforhold. Med til æstetik kan vi også tage overvejelser omkring mere detaljerede løsninger, fx om mødet mellem to forskellige gulvmaterialer løses med en præcis og elegant samling, eller blot skjules under en dækliste man lægger ovenover. Kan også handle om hvorvidt flisefugerne på badeværelset går flot op og passer med placering af spejl, håndvask osv, eller om der ikke er tænkt nærmere over det. Æstetik er altså en samlet gruppe af overvejelser, der handler om hvordan ting ser ud.

En central overvejelse når det gælder tilbygninger er hvilken overordnet arkitektonisk retning det nye skal have. Vi så tidligere, at man kan vælge mellem fire forskellige principper: 1) “Mere af det samme”, 2) “Ny helhed”, 3) “Clash of styles” eller 4) “Stilskifte” (se kapitel 2). 

Find gerne inspiration på nettet, fx Pinterest eller Instagram, til hvad du synes er inspirerende og flot.

På Pinterest har vi oprettet en særlig side med inspiration til din tilbygnings arkitektur.

Tjek Tilbygning.nu på Pinterest her… 

Find inspiration til din tilbygning på Tilbygning.nu’s side på Pinterest.

 

Sansning af rum

Hårde materialeoverflader i en kirke reflekterer lyden og man dæmper helt automatisk sin stemme og går stille omkring. Et lavloftet lokale kan virke trykkende og ubehageligt, mens et højloftet, lyst lokale kan virke venligt og indbydende. Højtsiddende, smalle vinduer kan skabe en dyster kælderstemning, selvom det er i stueetagen. Farver bringer mange forskellige stemninger frem; materialeoverflader kan ved deres udseende eller stoflige karakter virke indbydende eller afvisende. Lyden af regn mod et glastag; et overraskende lysindfald, måske sommerens første solstribe på væggen søndag morgen; duften af en nytjæret træfacade; det flakkende skær fra brændeovnen; udsigten over fjorden.

Vore sanser registrerer det meste, meget mere end vi er bevidste om, og det påvirker vores adfærd og velbefindende, direkte eller indirekte. Men præcist hvad det er ved rum som påvirker os i den ene eller anden retning kan der ikke redegøres kort for. Dertil kommer, at ikke to personer oplever samme rum på samme måde. Mennesker har helt individuelle baggrunde og vil i givne omstændigheder påvirkes forskelligt. 

Hvis det ikke er muligt at opstille nogle korte konkrete regler for arkitektur, kan det i det mindste slås fast, at arkitektur er mere end blot fire vægge og et tag der holder regnen ude. De fire vægge og taget kan nok opfylde visse basale behov, men særligt interessant, inspirerende og oplevelsesrigt vil det sjældent være. Det kræver lidt mere. Det kræver omtanke, omhu, indsigt i formmæssige virkemidler, samt en god idè, eller flere. At formgive et byggeri er en spændende men også meget kompleks affære. Ved nybyggeri er der jo stort set “frit slag”, så længe lovgivningen overholdes. Ved ombygning begrænser de eksisterende bygningsdele mulighederne, men der vil alligevel ofte være mange måder at forme ombygningen på. Dertil kommer overvejelser angående konstruktioner, lovgivning, økonomi, tekniske anlæg, planlægning, udførelsen etc. At tegne et hus er ikke bare noget man gør.

Mål

Byggeriets udseende (facaderne) samt hvordan byggeriet fungerer i praksis (rummenes størrelse, brugbarhed, beliggenhed i forhold til hinanden etc.) skal hænge sammen. Det betyder, at du ikke udelukkende kan fokusere på en god og funktionel planløsning, hvis det medfører en grim facade. Facade og planløsning – form & funktion – må derfor bearbejdes sideløbende.

Ved planlægning er følgende stikord typisk relevante for planløsningen:

  • Rumstørrelser, -antal og –typer.
  • Rummenes placering i forhold til hinanden, sollys og udsyn.
  • De enkelte rums indretning (skabsplads, kan man komme omkring møblerne etc.)
  • Hvordan er “flow’et” i rummene? Forestil dig både hverdagsagtige og festlige situationer (skal køkkenet f.eks. være åbent eller kunne aflukkes fra resten af boligen?).
  • Hvordan fungerer rummene med små børn (pusle-/legeplads), lidt større børn (som bl.a. kommer strygende med mudrede gummestøvler) og unge mennesker (som måske gerne vil være lidt sig selv ind imellem)?
  • Skal der være et eller to badeværelser/toiletrum?

Rum

Et byggeri er som bekendt tredimensionelt og ikke todimensionelt som plan- og facadetegninger. Derfor er det afgørende at tænke rumligt under formgivningen. I langt de fleste boliger – og andre former for byggeri – er der et sted mellem 2,5 og 3,0 m til loftet. Vi bliver født på et hospital med 2,7 m til loftet, vokser op i rum med måske 2,7 m til loftet, børster tænder med 2,5 m til loftet, arbejder måske på et kontor med 3,0 m til loftet. Disse rumhøjder får vi et  indgående forhold til. Derfor føler vi ofte, at der er noget særligt over rum med højere til loftet.

Men loftet er naturligvis ikke alene om at definere et rum. Vægge, gulv samt vinduernes udformning og placering spiller afgørende roller. I et helt regulært rum er der fire vægge, parvist parallelle. Men hvad nu hvis den ene væg står skråt i forhold til de andre? Så er der bragt bevægelse og dynamik til rummet. Det kan både virke spændende og irriterende, afhængig af den konkrete udformning og øjnene der ser.

Vi er også vant til at dagslys tilflyder et rum fra vinduer placeret midt i væggene. Kommer lyset pludselig fra et hjørnevindue eller igennem ovenlys, kan det virke dramatisk og interessant.

Man kan også “skære nogle huller” i en indvendig væg, d.v.s. lave en halvvæg der kun går til hoftehøjde (mod køkkenet f.eks.), eller lade en væg helt mangle, så rummet glider sammen med et andet rum.

Gulve er som regel vandrette. Det er jo det mest hensigtsmæssige. Men gulve kan naturligvis ligge i forskellige niveauer, forbundet af et eller flere trin. Både inden for samme rum, samt fra et rum til et andet.

I mange ældre villaer ligger gulvet i stueetagen op til en meter (eller mere) over det omgivende terræn. Når der skal bygges til vil en af de første overvejelser derfor være, om gulvet i tilbygningen skal ligge i samme højde, eller nogle trin nede. Hvis tilbygningen skal indeholde opholdsrum med udgang til haven, vil det ofte være en fordel at overveje en sænket tilbygning, så man fx kan tage 2-3 trin ned til tilbygningen, og derfra igen 2-3 trin ned i haven via en udendørs trappe eller terrasseopbygning. Men hvis man omvendt gerne vil have tilbygningens rum til at ”smelte” sammen med indvendige rum (så man fx kan møblere frit og på tværs af grænsen mellem gammelt og nyt) skal der ikke være trin til tilbygningen.

Højt til loftet i et rum der går igennem to etager (“dobbelthøjt”) kan skabe nogle ret fantastiske rumlige virkninger (Foto: Arkinaut ApS).

 

Lys og skygge

Lysets karakter er en afgørende faktor for vores oplevelse af rum. For dagslysets vedkommende er følgende faktorer vigtige: Vinduernes størrelse, placering og orientering mod verdenshjørnerne, samt arten af en eventuel solafskærmning (f.eks. i form af en coating af ruden, tagudhæng etc.). I forhold til en tilbygning er det bl.a. vigtigt, at der stadig vil være tilfredsstillende dagslys i de eksisterende rum som tilbygningen kommer til at ligge foran. 

For den elektriske belysning spiller antallet, placeringen og karakteren af lyskilderne er rolle, sammen med pærens evne til at gengive farver. Det samme rum kan opleves helt forskelligt afhængigt af om der sidder et lille sydvendt vindue eller et stort nordvendt, samt om en stor loftlampe oplyser hele rummet eller to små spots kun oplyser udvalgte dele af rummet. Lyset påvirker rummets former og farver. Og det påvirker os. Prøv selv at læg mærke til dagslys og kunstlys i forskellige rum og bedøm om lyset gør rummene behagelige/ubehagelige, personlige/upersonlige, større/mindre, dramatiske/rolige, interessante/uinteressante etc.

Dingeo.dk: Se hvor solen står op og går ned på en given dato og tid.

Materialer

Materialevalg betyder naturligvis meget for et rums stemning og funktion. Overfladerne på de bygningsdele der afgrænser et rum kan have vidt forskellige egenskaber m.h.t. “stoflighed”, farve og lysreflektion. Stoflighed er et udtryk for karakteren af et materiales overflade. En væg af rå mursten har en helt anden stoflighed end en væg lavet af bjælker som i USA, som igen er forskellig fra en glatpudset og malet væg, eller en flisebeklædt væg. Den ene overflade er ikke nødvendigvis “bedre” eller “finere” end den anden, men de skaber hver deres stemning. Og de kan hver især være praktiske eller upraktiske afhængigt af væggens funktion. Samtidig vil hver person opleve en overflade forskelligt fra en anden person.

Oplevelser

Uden mennesker er arkitekturen et misfoster. Findes der noget mere ensomt og trøstesløst end forladte bygninger? Mennesket må være centralt for arkitekten og arkitekturen skal være god mod mennesker. Tilbyde ro hvor det ønskes, eller være udfordrende og oplevelsesrig hvor det er relevant.

For eksempel kan det være berigende, såfremt mennesker har mulighed for at se hinanden og måske tale sammen på tværs af rum. Det kan muliggøres ved fx åbenhed mellem stueetage og første salen (fx dobbelthøjt rum), eller ved glas i vægge og vinduer i facaden.

Oplevelserne kan naturligvis også ligge udenfor facaderne. Hvis en byggegrund har en særlig kvalitet i form af f.eks. et interessant “kik” ud over engen imellem to store træer, kan denne “udsigt” trækkes ind i huset ved at placere et vindue mod udsigten. Dernæst kan overvejes hvornår denne udsigt skal kunne nydes: under madlavning, fra lænestolen eller måske fra sengen, så man kan ligge og se solen gå ned over engen. Måske kan “kikket” trækkes med igennem flere rum hvis de står i åben forbindelse med hinanden, så det første man ser når man træder ind i entrèen er kikket igennem entrè, stue og køkken til udsigten over engen. Wow! Kan planløsningen falde i hak under tegneprocessen, vil “kikket” helt sikkert blive en særlig kvalitet ved netop det hus.

I sin yderste konsekvens kan denne “jagt” på oplevelser i arkitekturen ende i det rene “hurlumhej-hus”, som nok er sjovt at opholde sig i, men ikke for længe af gangen. Så et vist mådehold med “effekterne” må vel anbefales. Huse kan jo også ende med at være så individuelle og specielle, at de nærmest er usælgelige når den tid kommer.

Desuden skal rummene omkring os også levne plads til afslapning og fordybelse; til de oplevelser som venter i rummene indeni os.

Farver

Farver får os til at reagere med vores mest fundamentale instinkter. Den blå farve stimulerer efter sigende intuitionen og står traditionelt for ro og koncentration. Blå vægge synes længere væk end de er og får dermed rummet til at virke større. Gul gør os kvikke og står for klarhed og intellekt. Gul bruges derfor ofte på biblioteker. Grøn er håbets og drømmenes farve, og giver associationer til natur og ungdom. Grønne nuancer virker afbalancerende. Rød skaber de mest dramatiske reaktioner. En rød væg kan få blodtrykket til at stige. Røde vægge synes større end de er og synes at bevæge sig imod iagttageren.

Mange af disse emner vil i større eller mindre udstrækning have betydning under idéudviklingen. Men det er ikke alt.

Holdbarhed

En god løsning skal være holdbar, rent materialemæssigt. Det vil sige være modstandsdygtig overfor de påvirkninger som materialerne udsættes for, enten fra naturens side (regn, vind, tyngdekraft, UV-stråler fra solen, skadedyr osv) eller fra de mennesker der færdes i og omkring det byggede (slid på gulve, døre og vinduers hængsler osv.). Med til overvejelserne omkring holdbarhed hører også tanker om hvordan og hvor ofte materialerne skal vedligeholdes, og om graden af forudseelig vedligeholdelse svarer til de forventninger som du har. Holdbarhed handler om at vælge de rette materialer og konstruktioner til situationen og sikre, at de bliver bygget sammen korrekt (og opbevaret/behandlet korrekt på byggepladsen, så fx isolering og træ ikke får fugt). Mange af disse valg er mest relevant senere i processen, men i forhold til idéudvikling kan du overveje fx de udvendige materialer til facade og tag, i relation til både holdbarhed og udseende.

Bærende vægge

Indvendige ombygninger (eller ombygning af facaden, der hvor tilbygningen skal kobles på) vil ofte inkludere større eller mindre ændringer i eksisterende vægge. Hvis vægge skal fjernes, skal du forinden finde ud af, om de er bærende eller på anden vis har en betydning for husets stabilitet. En væg i en stueetage kan fx bære en del af gulvet på 1. sal, den kan bære en del af tagets vægt, eller der kan stå en anden væg direkte oven på den, på første sal. Disse situationer handler alle om såkaldt ”lodret last”, hvor noget simpelthen falder ned hvis væggen fjernes. Men selvom en væg ikke har nogen lodret last på sig, kan den være afstivende for vindens påvirkning på huset, og altså forebygge revnedannelse i huset som følge af gentagne blæsevejr. Din byggerådgiver eller en ingeniør kan være behjælpelig med at vurdere væggens betydning for husets stabilitet, og anvise byggetekniske løsninger såfremt væggen ønskes fjernet.

En bærende væg er her erstattet af en stålkonstruktion bestående af både bjælke og to nye søjler (Foto: Arkinaut ApS).

I de fleste tilfælde kan bærende vægge godt fjernes, mod at lægge en bjælke op. Det er klart, at jo større vægt ovenover, og jo længere bjælke der skal op, jo dyrere vil det blive. Men det er sjældent noget der vil vælte byggebudgettet. Så under idéudviklingen behøver du ikke bekymre dig om hvilke vægge der er bærende. Se frit på situationen, og find frem til den bedste løsning – så skal det konstruktionsmæssige nok blive løst senere i forløbet.

” Bærende vægge kan ofte fjernes, så lad dig ikke begrænse af det

Alt det andet

Ud over det ovennævnte kan en række andre forhold spille en rolle, når man formgiver og vælger løsninger – blandt andet lovgivning, energiforbrug, økonomi og tidsmæssige aspekter. Desuden kan særlige forhold gøre sig gældende hvis tilbygningen skal være i flere etager.

Andre projekttyper end tilbygninger

Den hidtidige del af kapitlet har været rettet mest mod tilbygninger i stueplan. 

Lad os se hvilke tanker det kan være nyttigt at få på banen i forbindelse med øvrige specifikke projekttyper:

  • Ny første sal.
  • Udgrave kælder.
  • Anneks.
  • Isoleret udhus.
  • Garage med opvarmning.
  • Inddrage garage til beboelse.
  • Udestue.
  • Inddrage spidsloft til beboelse.
  • Kvist på taget.
  • Udvide med nyt sammenbygget hus = dobbelthus.

Ny første sal

Hvis huset skal have tilføjet en ny første sal er spørgsmålet om trappens placering og udformning et af de første spørgsmål der skal findes et svar på. For med mindre at trappen placeres i en ny udbygning (et ”trappetårn”) uden på det eksisterende hus, vil trappen komme til at gribe ind i den nuværende stueetage og ændre planløsningen der. I forhold til disponering af rummene på den nye første sal vil det ofte være en fordel at trappen placeres cirka i midten af huset. Så kan man ofte have fx to gode værelser til den ene side og et større til den anden, uden for meget gangareal og uden at skulle bruge plads på at gå forbi et værelse for at komme ned til de øvrige – som man bliver nødt til hvis trappen placeres i den ene ende.

Men dette gælder ikke altid. Hvis man fx ønsker et større opholdsareal på første salen, plus et par værelser, kan opholdsarealet sagtens ligge i den ene ende, sammen med trappen derop. Så det handler om at se på de konkrete behov og det konkrete hus for at finde den bedste løsning. Omkring trapper skal man så også lige huske, at der skal være mindst 2 m hovedhøjde over trinene, hvilket betyder noget hvis første salen får skråvægge. Så er der grænser for hvor langt ude mod facaden trappen kan placeres.

BR18 stiller ingen krav til hældningen på en intern trappe i et enfamiliehus, men en tommelfingerregel definerer, at en trappe er god at gå på, hvis summen af to ”stigninger” (trinhøjder) og en ”grund” (trædeflade) er lige med ca. 61-63 cm. Det kunne fx være en grund på 26 cm. og stigninger på 18 cm. Eller deromkring. Det er op til dig at vælge hvad du finder mest hensigtsmæssigt og hvad der er plads til. En typisk ligeløbstrappe der skal overvinde en etagehøjde på ca. 2,8 m (fra gulv i stueetage til gulv i 1. sal) vil typisk fylde ca. 1,0 m i bredden og 2,5 – 3,0 m i længden. Til længden lægges ca. 1,0 m i begge ender til reposer, med mindre trappen udføres med halvsving i begge etager.

Mange etplans huse kan med fordel få tilført en ny første sal (Foto: Arkinaut ApS)

 

Trappens placering er helt central

Den mest ukomplicerede måde at placere trappen på er hvis den smyger sig op imellem to bjælker og altså ligger parallelt med disse. Skal trappen ligge på tværs af spær-/bjælkeretningen, skal der typisk skæres nogle bjælker over, som derefter skal forstærkes på anden måde. Et noget større konstruktivt indgreb end i det førnævnte tilfælde, men på den anden side: det vigtigste må være, at planløsningen bliver optimal, herunder at trappen kommer til at ligge bedst muligt. Så må man bygge det om som placeringen kræver. Det vil være den bedste beslutning på langt sigt.

Eksempel hvor trappe er placeret lidt i den ene ende og skaber et dobbelthøjt rum, samt åbent opholdsareal på første salen. I modsat ende to værelser.
Eksempel hvor trappe er placeret cirka i midten af huset. Stadig mulighed for at arbejde med dobbelthøjt rum og kig på tværs af etagerne. To værelser i hver ende af første salen (eller bad/wc i det ene). Meget afhænger naturligvis af stueetagens vægge og trappens placering der.

Første sal i åben forbindelse med stueetagen, eller det modsatte?

Et andet grundlæggende spørgsmål er, hvorvidt du ønsker at førstesalen visuelt og lydmæssigt skal være adskilt fra stueetagen, eller måske tværtimod ønsker at første salen står i en form for åben forbindelse med stueetagen. En adskilt første sal betyder, at trappen fx ligger i en gang, så man fra stue og køkken først skal ud i gangen og så op ad trappen. En åben første sal betyder, at trappen placeres i stuen eller køkken/alrum, og at der på første salen er en form for åben repos hvorfra der er frit kig ned til stueetagen – som i et eller andet omfang kan have ”dobbelthøjt” loft helt op til kip. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger. Den adskilte første sal er mere ”privat” og lydmæssigt adskilt fra resten af huset. Den åbne første sal er mere direkte en del af huset og tilbyder nogle spændende lysindfald og rumlige oplevelser.

Bad/wc på første salen eller bare et wc-rum?

Det er også vigtigt at overveje, om første salen skal have bad/wc, bare et wc-rum (uden bad) eller slet ingen af disse. I de fleste situationer vil mindst et wc-rum være en stor fordel. Men et bad/wc-rum koster både penge og kvadratmetre, så behovet skal overvejes.

I denne forbindelse er det vigtigt at se på, hvordan afløbet fra et nyt wc og bruseniche på første salen kan blive ført hen til en eksisterende faldstamme. Vand til wc og brus skal man nok kunne finde en føringsvej til, for det vand er jo under tryk og føres i mindre rør. Men afløbet fungerer via tyngdekraft og rørene er ca. 10 cm. i diameter. Det smarteste vil i det lys være at placere første salens bad/wc ovenover (eller tæt på) bad/wc i stueetagen, for så vil afløbet ofte kunne føres mere eller mindre lodret ned igennem stueetagens bad/wc. Værre bliver det, hvis bad/wc på første salen placeres langt fra stueetagens bad/wc (eller køkken) for så skal afløbet enten føres ned ad en væg i stueetagens opholdsrum (skjult bag en rørkasse – hvilket næppe er ønskværdigt), eller forsøges ført indbygget i etageadskillelsen mellem stueetage og første sal, over mod bad/wc i stueetagen. Lidt teknisk forklaret, måske, men værd at tage med i tankerne, når første salen planlægges. 

Skrå vægge eller to fulde etager?

Endelig er det godt at tænke over, om første salen skal være som ”udnyttet tagetage” (altså med skrå vægge), eller om det er muligt, lovligt og ønskværdigt med en fuld etage (med vandret loft over det hele).

Eksisterende tagform betyder noget

Ny 1. sal kan i mange tilfælde etableres på et enfamiliehus uanset om det har

  • tag med høj rejsning (45 gr. eller mere).
  • tag med lav hældning (op til 30 gr.) eller
  • fladt (vandret) tag,

Den eksisterende tagform er dog ret afgørende for hvor kompliceret og bekosteligt projektet bliver. Desuden er det helt afgørende at få undersøgt de bærende konstruktioner i det eksisterende hus i forhold til, om de er egnede til at bære vægten af en ny etage ovenover. Jo flere konstruktionsmæssige forstærkninger der skal til i stueetagen, jo dyrere bliver projektet naturligvis. Det samme gælder for jordens bæreevne. Det skal undersøges af en geotekniker, for hvis ikke de nuværende fundamenter kan bære den nye etage, skal der understøbes, og det bliver dyrt. 

I de fleste tilfælde vil en ny 1. sal dog typisk give nogle “billige” kvadratmetre i forhold til en tilbygning, idet der jo bl.a. ikke skal etableres nyt fundament, såfremt det eksisterende fundament kan holde til den øgede belastning. Det kan det nok i de fleste tilfælde, men du bør få en ingeniør til at besigtige forholdene, se på gamle tegninger og vurdere fundamenter og jordbundsforhold.

Tag med høj rejsning (ca 45 gr. eller mere)

Høj tagrejsning betyder i de fleste tilfælde at spærene er såkaldte hanebåndsspær og at man således har et uudnyttet tagrum, som er “lige at gå til”. Med eksisterende hanebåndsspær kan man vælge at genbruge tagbeklædningen, og skal således udelukkende bygge om indenfor. I hovedtræk er “råhuset”  i denne situation givet på forhånd. Rummene ligger der allerede, de skal “bare” inddrages og indrettes. Det lyder nemt, hvilket det ikke nødvendigvis er, men i forhold til fx en tilbygning får man i denne situation meget “forærende”.

Vælger du at bevare den eksisterende tagbeklædning, bør den gennemgås nøje for eventuelle utætheder. Når du isolerer indefra er det nemlig svært at etablere undertag, så den eksisterende tagbeklædning skal være i meget god stand hvis efterfølgende fugtskader skal forebygges.

Et andet vigtigt forhold der skal afklares er, om der er hovedhøjde nok under de eksisterende hanebånd. Fra det fremtidige gulv til underside hanebånd bør der være mindst 2,3 m. Er der ikke det kan hanebåndende i de fleste tilfælde bygges om så de rykkes opefter, men det er en sag som en ingeniør skal regne på.

Hvis taget med høj rejsning har gitterspær kan man ikke umiddelbart indrette rummet. Gitrene er jo i vejen. Det vil dog ofte være muligt at ombygge gitterspærene til hanebåndsspær ved at bortskære tværgitrene og etablere et hanebånd, hvis bjælkelaget mod stueetagen samtidig forstærkes. Det er dog meget væsentlige indgreb i tagkonstruktionens og hele husets stabilitet, så det skal en ingeniør se på.  

Tag med lav hældning (ca. 30 gr.)

Tage med lav rejsning vil oftest være udført med gitterspær. Dels vil der ikke være ståhøjde i det eksisterende tagrum, dels vil gitrene spærre for en umiddelbar udnyttelse af tagrummet. Derfor skal tagfladen “rejses op” og de eksisterende spær erstattes med nye hanebåndsspær, så der opstår et tagrum der kan udnyttes.

Operationen kan optimalt set gennemføres uden at berøre stueetagen før der til sidst skal skæres hul til den nye trappe. Dermed kan de eksisterende lofter i stueetagen bevares og blot tilpasses ved trappehullet.

Tag med flad (vandret) hældning

Denne situation minder meget om situationen ved tage med lav hældning, bortset fra at der naturligvis ikke er nogle eksisterende spær. Der er kun et vandret bjælkelag som bærer den eksisterende tag- og loftbeklædning.

Du bør dog være klar over, at det at sætte et 45 gr. tag på et hus med fladt tag vil ændre arkitekturen fuldstændigt. Nogle huse kan klare dette stilskifte, andre kommer til at se “gumpetunge” ud. Så idéudviklingen bliver meget vigtig.

Tilbygning eller ny første sal?

Hvis løsningen på dine boligdrømme og -behov i princippet enten kan være en tilbygning i stueniveau eller en ny første sal, er der et par yderligere overvejelser du kan gøre.

Tilbygning i stueetage

Fordele:

  • Kan være en fordel for småbørnsfamilier, fordi mindre børn foretrækker at være tæt ved resten af familien.
  • Ingen trappe til at udgøre en faldrisiko.
  • Der spildes ikke plads til det areal som trappen optager.
  • Ingen skråvægge i nogle rum. 
  • Bedre sammenhæng mellem alle rum. 
  • Bedre sammenhæng til haven fra alle rum.

Ny første sal

Fordele:

  • Tager ikke areal fra haven.
  • Energimæssigt bedre, fordi huset bliver mere kompakt. 
  • Vil ofte være billigere per kvadratmeter end en tilbygning. 
  • Ingen risiko for underbelyste rum bag en tilbygning. 
  • Kan give nogle flotte rumlige oplevelser, hvis der arbejdes med dobbelthøje rum. 
  • Måske nemmere mulighed for at etablere opdeling i “voksen-” og “børne-/unge-“afdeling i huset. 
  • Det gamle tag bliver udskiftet. 

Udgrave kælder

At etablere mere plads ved at udgrave en ny kælder under et eksisterende hus er et teknisk set særdeles kompliceret projekt. Ikke umuligt, men dyrt. De eksisterende facaders fundamenter vil typisk kun være ført de foreskrevne ca. 0,9 m ned i terrænet, så her skal man altså til at forlænge disse betonkonstruktioner nedefter (understøbe) så de i fremtiden kan fungere som kælderydervægge. Det er både tidskrævende, bekosteligt og forbundet med væsentlige risici, idet man “piller” ved husets vigtigste bærende konstruktion.

Hertil kommer, at de rum man i givet fald får etableret i kælderen slet ikke må anvendes til beboelse men kun til opbevaring og midlertidigt ophold (værksted, hobby etc.). Samlet set kan udgravning af kælder kun anbefales hvis:

  • Det ikke er beboelsesrum/opholdsrum man ønsker.
  • Alle andre alternativer er undersøgt og fundet umulige.
  • Der evt. kan etableres en frilagt kælderfacade (se også nedenfor).
  • Du allierer sig med kompetent bistand fra en ingeniør.

Fritlægge en del af eksisterende kælder

Hvis dit hus allerede har en kælder, kan der ligge en idé i, at ændre dagslysforholdene og ”fornemmelsen” af kælder, ved at frigrave en af kældervæggene udvendigt. Altså ombygge en af kældervæggene til en ”facadevæg” der vender ud mod et udgravet, sænket areal i haven. Den nye facadevæg kan så forsynes med masser af glas, så dagslys vil vælte ned i kælderen, og udsynet og fornemmelsen af kælder bliver en helt anden. Det er heller ikke noget lille projekt, og vil igen indbefatte nogle ingeniørmæssige vurderinger af huset bæreevne og stabilitet. Men det er set før og principielt en mulighed i visse tilfælde. Det giver naturligvis ikke flere kvadratmetre, men øger anvendeligheden af den eksisterende kælder. Vær opmærksom på, at en delvist fritlagt kælder vil skulle tælles delvist med i bebyggelsesprocenten, så der skal være luft til det i de nuværende arealer.

Kælderfacade frigravet for at trække lys og udsigt ned i kælderen. Kræver plads i haven og i bebyggelsesprocenten, for en frilagt kælderfacade kan betyde, at hele kælderen tæller med i etagearealet (IKKE det samme som at det er godkendt til beboelse). Hvis frigravningen er af beskedent omfang kan det dog være, at kælderen IKKE kommer til at tælle med. Bemærk også, at fritlægning af kælder kan betyde, at ejendommen i det viste tilfælde kan fortolkes som et hus i tre etager, hvilket kan være ulovligt. Oplagt at spørge kommunen om deres holdning på forhånd.

Udgrave ny kælder udenfor bygninger, altså ”i haven” (fx vinkælder eller multirum)

Hvis du ser en kælder som en mulig løsning på dit pladsproblem, så findes der også den – nok lidt sjældent anvendte – mulighed, at udgrave en kælder udenfor bygningen, altså i haven et sted (eller under en garage/carport/udhus). Det kan du gøre uden at søge byggetilladelse og etagearealet tæller ikke med (så længe du ikke laver kælderen så høj, at der bliver mere end 1,25 m fra terræn til loft i kælderen).  Igen skal du huske at tjekke, om en lokalplan siger noget om arealer på grunden, for så er det jo som nævnt et ældre bygningsreglement der gælder. Og ifølge fx BRS-85 beregningsmetode skal en fritliggende kælder faktisk tælles med i etagearealet. Frit placerede kældre kan placeres tættere på skel end 2,5 m, faktisk også helt til skel.

Bemærk dog, at såfremt kælderen ikke sænkes 100% ned under terræn, men ønskes hævet (højst 1,25 m til kælderloft) op over terræn, så kan der opstå et hævet plateau, som kan bruges enten som plæne eller terrasse. Hvis dette plateau hæves mere end 30 cm. over terræn vil der være tale om ”terrænregulering” eller ”hævet terrasse” (over 30 cm.), hvilket kræver byggetilladelse (samt krav om 2,5 m afstand til skel).

Anneks

At opføre et helt nyt lille hus andetsteds på grunden, ikke forbundet med det eksisterende hus, griber selvsagt mindst muligt (slet ikke) ind i den eksisterende bygning. Det betyder at byggesagen kan gennemføres med et minimum af gener for familien og for den eksisterende arkitektur.

Ulempen er, at man får forholdsvist få nye kvadratmetre for pengene, idet der ikke indgår nogle eksisterende konstruktioner i bygningen, så der skal ny ydervæg, tag og gulv omkring det hele. Desuden vil nogle opfatte det som en ulempe, at man skal bevæge sig udendørs for at komme fra hovedhus til anneks.

Du bør som tidligere nævnt i flere situationer få undersøgt jordbundsforholdene, så du er sikker på ikke at få nogle ubehagelige overraskelser ved fundamenterne.

Som tilfældet er ved tilbygninger er det også ved opførelse af et anneks vigtigt at forholde sig til om annekset skal følge hovedhusets formgivning, eller have sin helt egen stil.

Et anneks der skal kunne bruges til beboelse er per definition en tilbygning og skal overholde samme regler som en ”rigtig” tilbygning, herunder varmeisolering og afstand til skel (2,5 m for enfamiliehuse og 5,0 m ved sommerhuse). Hvis du gerne vil have mange vinduer i annekset kan det blive en udfordring at overholde kravene til det maksimale varmetab. Det skal en nærmere energiberegning i givet fald eftervise.

Isoleret udhus

Hvis du ikke skal bruge annekset til permanent overnatning og beboelse, kan du i stedet for bygge et ”isoleret udhus”. Et isoleret udhus er det det er: Et udhus som er isoleret op til det niveau du ønsker. Udhuset må gerne have installeret permanent varmekilde, men du må ikke bruge det til beboelse. Hvis du installerer varmekilde skal bygningsreglementets krav til isolering overholdes. Så hvis du har brug for et rum, der i sommerperioden kan bruges til midlertidigt ophold, kan et isoleret udhus være en mulighed.

Udhuse (også isolerede) tæller som udgangspunkt ikke med i etagearealet, men hører med til samme kategori af småbygninger som carporte og garager. Ifølge BR18 må du have op til 50 m2 af den slags småbygninger, uden at det belaster bebyggelsesprocenten, og også uden at søge byggetilladelse (ved rækkehuse er grænsen 20 m2). Samlet småbygnings areal derudover tæller med i etagearealet (og kræver derfor byggetilladelse), så der skal være luft i bebyggelsesprocenten før det er muligt. Med mindre at en lokalplan for dit område eller servitut for din matrikel definerer noget andet.  

I forhold til afstand til skel kan isolerede udhuse (ligesom carporte/garager) placeres direkte i skel (der må dog ikke være vindue der vender mod naboen), så længe du ikke har mere end 12 m i alt af den slags småbygninger liggende i skelbræmmen (kun længste side tæller med). Indenfor en afstand af 2,5 m til skel må ingen del af udhuset dog være højere end 2,5 m, så det kan måske blive en udfordring, hvis gulvet skal hæves over terræn og du ønsker en fornuftig lofthøjde i rummet (med mindre du søger – og får – dispensation til at bygge højere).

Der findes en del firmaer der tilbyder at levere og montere udmærkede, præfabrikerede annekser, som er isolerede udhuse. Du skal være opmærksom på, om den type anneks kræver byggetilladelse eller ej, hvor på grunden det må placeres og hvor mange af årets måneder du vil kunne anvende det til ophold.

Garage med opvarmning

Garage, carport, drivhus, depotrum og værksted hører også til kategorien af småbygninger, som du må have op til 50/20 m2 af i alt uden at søge byggetilladelse. Småbygninger må placeres i skel som nævnt ovenfor (dog under hensyntagen til 12-meter reglen).

En ny garage må gerne isoleres, lige så meget du ønsker, og du må også gerne installere en permanent varmekilde. Men du må naturligvis ikke bruge garagen til andet end det garager normalt anvendes til. Hvis du ønsker at indrette kontor eller værelse i garagen er der tale om en væsentlig ændring af anvendelsen, hvilket kræver byggetilladelse og efterlevelse af krav til varmeisolering (Se mere nedenfor).  

For både udhuse, carporte og garager gælder, at uanset omfanget af det samlede areal, så skal der søges byggetilladelse såfremt byggeriet er integreret i hovedhuset, det vil typisk sige under samme tag.

Og for både isolerede udhuse og garager gælder, at såfremt de opvarmes til mere end 5 grader skal de overholde nogle krav til isolering, hvilket ofte vil betyde krav om en såkaldt energirammeberegning (BR18 § 257 og § 260 stk. 2). Uopvarmede rum eller rum opvarmet til mindre end 5 grader skal ikke overholde krav til varmeisolering (BR18 § 254).

Inddrage garagen til beboelse

Hvis det eksisterende hus har en garage, evt. direkte sammenbygget med hovedhuset, kan det være fristende at inddrage garagen som nogle “billige” kvadratmetre til boligen. Det er da også en metode som godt kan anvendes, men ikke helt uden overvejelser.

For det første vil operationen medføre, at et uopvarmet areal som ikke tæller med til bebyggelsesprocenten konverteres til et opvarmet boligareal, som tæller med. Ønskes garagens areal inddraget til bolig skal der derfor være “plads” til det uden at overskride den tilladelige bebyggelsesprocent for matriklen, OG garagen må ikke ligge tættere på skel end 2,5 m. Der kræves byggetilladelse, fordi boligarealet udvides og garagens anvendelse ændres væsentligt.

Hvad det byggetekniske angår er der både fordele og ulemper. Projektet er definitionsmæssigt en ”tilbygning” og skal derfor overholde samme krav som en helt ny tilbygning. Fordelen er, at man i garagen i princippet får sit “råhus” foræret, forstået på den måde, at gulv, vægge og tag er givet på forhånd. Så det sparer man – til dels. Ulempen er direkte afledt heraf, idet garagens konstruktioner (sandsynligvis) er opført til blot at afskærme et “koldt” og “utæt” garagerum, og det er ikke uproblematisk at bygge videre på disse konstruktioner for at opnå et isoleret, lovligt og klimatisk velfungerende inderum.  De forhold man især skal være opmærksom på er:

  • Varmeisolering / indeklima: De enkelte bygningsdele (Tag/loft, ydervægge, vinduer, døre, gulv/terrændæk m.v.) skal isoleres i.h.t. gældende krav (BR18 § 267-270). Det vil nok betyde efterisolering, og det kan i visse tilfælde føre til konstruktioner hvor fugt ophobes og dels nedbryder bygningsdelen, dels forringer indeklimaet (skimmelsvampe m.v.). Vinduer skal være med mindst to lag (termo, forsatsruder eller koblede rammer), fuger omkring vinduer og døre skal være tætte og det samme skal tætningslister være.
  • Fugttæthed: Hvor tæt er f.eks. det eksisterende tag? Igen er der jo forskel på hvad man kan leve med af indtrængende fugt i en garage i forhold til et beboelsesrum.
  • Dagslys: Alle beboelsesrum skal have vindue og det skal være godkendt som redningsåbning, med mindre der fra rummet er to døre der uafhængigt af hinanden føre til redningsmuligheder via andre rum der ikke er i åben forbindelse til hinanden (eller direkte til det fri).
  • Garageporten: Skal den blændes af og beklædes indvendig eller skal den udtages? Åbningen kan så lukkes (med mur eller en trækonstruktion) eller der kan indbygges vindue/dør på dette sted.
  • Skal der etableres en adgangsdør direkte fra hovedhuset til det nye “garagerum”? Hvor skal denne dør i givet fald placeres, hvilke indgreb medfører det (udhugning af dørhul samt evt. flytning af radiator m.v.)
  • Installationer: Der skal etableres varme- og el-installationer i det nye rum.

Under de rette omstændigheder (og mindst 2,5 m til skel) kan en garage med fordel inddrages til beboelse, billigere end en helt ny tilbygning.

Udestue

Udestue, vinterhave, orangeri, lysthus. Kært barn har mange navne, som man siger. Formelt set dækker de over det samme, nemlig et aflukket opholdsrum uden fast varmekilde – lad os bruge betegnelsen udestue, som også er det myndighederne gør. Den primære forskel på en udestue og en ”rigtig” tilbygning, er fraværet af permanent varmekilde i udestuen. En udestue må altså ikke have fx radiator eller gulvvarme. Uden permanent opvarmning er det ressourcekrævende varmespild lig nul, så derfor er der ingen krav til varmeisolering og vinduesarealerne kan være så store som du ønsker – i både facade og tag. Du må naturligvis gerne bruge højisolerende ruder og putte meget isolering i tag, facade og gulv, så udestuen kan holde på varmen en stor del af året. Men du må altså ikke montere permanent opvarmning og udestuen må heller ikke stå i åben forbindelse med resten af huset, således at varmen fra huset trænger ud i udestuen. Der skal være både væg og dør der adskiller udestue fra det opvarmede boligareal. Så uanset hvad vil der nok være nogle kolde måneder, hvor udestuen ikke rigtig kan anvendes til almindeligt ophold. Til gengæld vil muligheden for meget vinduesareal åbne for en række særlige anvendelser og oplevelser i rummet.

Arealmæssigt tæller udestuen med i etagearealet (men ikke i boligarealet) og belaster dermed bebyggelsesprocenten 100% på samme måde som en ”rigtig” tilbygning. En udestue kræver også byggetilladelse inden du opfører den (og nedrivningstilladelse hvis en ældre udestue skal fjernes).

Hvis du ønsker at placere en udestue foran vindue eller terrassedør til et eksisterende rum skal du være opmærksom på, at alle beboelsesrum skal have mindst 1 såkaldt redningsåbning (vindue, dør eller lem direkte til det fri). Så hvis udestuen blokerer for et rums redningsåbning, er det kun lovligt, såfremt det bagvedliggende rum har redningsmulighed gennem to af hinanden uafhængige naborum, direkte til det fri. Man skal altså kunne flygte to veje helt til det fri, såfremt redningsåbningen spærres af en udestue (for man må ikke flygte ud igennem udestuen).

Se mere (inkl illustration) på Bygningsreglementet.dk. (Scroll lidt ned på siden).

 

Ombygge udestue til rigtigt boligareal

Mange huse har en ældre udestue, og det kan være en nærliggende tanke, at få den opgraderet og godkendt til almindelig beboelsesareal. Det projekt vil definitionsmæssigt være en ”tilbygning”, så derfor træder en række krav i kraft, ikke mindst krav til varmeisolering. Selvom man opgraderer de (ofte) store vinduesarealer til energiruder, og forbedrer isoleringen i vægge, tag og gulv, kan det være vanskeligt at overholde kravene til varmeisolering samlet set. Dertil er vinduesarealet som regel for stort. Realismen i den idé afhænger dermed i høj grad af den byggemæssige kvalitet af udestuen.

Inddrage spidsloft til beboelse

Mange ældre huse er bygget som murermestervillaer eller patriciervillaer, med stuetage, første sal og så et uudnyttet lille ”spidsloft” ovenover spærenes hanebånd. Ofte et uisoleret loftrum, måske med begrænset hovedhøjde, en skorstenspibe der er i vejen, og kun en smal lofttrappe eller stige derop. Det tilgængelige volumen kan variere, men i visse tilfælde ligger der faktisk et udmærket areal deroppe på loftet. Det kan være fristende at inddrage spidsloftet til beboelse, ved hjælp af isolering i taget, ovenlysvinduer (evt. kviste), bedre strøm, gulve og en fornuftig trappe derop. Men der er såmænd også udfordringer.

For det første bliver enfamiliehuse typisk defineret som værende i højst to etager (plus evt. kælder), det vil sige en stueetage og første sal. Et spidsloft derover vil være en tredje etage og det er sjældent lovligt (men kan være det). For det andet kan der være udfordringer med at tilvejebringe de fornødne redningsåbninger i tilfælde af brand, ligesom det kan være svært at få plads til en god trappe, både på første sal og spidsloft. Men forhør dig gerne hos din kommune om reglerne for denne projekttype, inden du enten går i gang eller dropper tanken igen.

Spidsloft inddraget til disponibelt rum. Skunkhøjde kun ca. 30 cm. for at få så meget volumen som muligt. Dertil ovenlys der øger rumfornemmelsen. Hvis skorstenen ikke er i brug kan den fjernes. (Foto: Arkinaut ApS).
Trappe til spidsloft etableret i tidligere wc-rum på første salen. Der skal være styr på geometrien i forhold til hovedhøjde under skråvæg samt trinhøjder og trappebredde. (Foto: Arkinaut ApS)
Sådan kan der også trækkes dagslys ind på et spidsloft (Foto: Arkinaut ApS).

Kvist på taget

Hvis du har en første sal med skrå vægge, kan du tilføje en (eller flere) kviste for at få mere hovedhøjde, bedre dagslys og udsyn fra rummet. En kvist kan øge nytteværdien af en første sal betragteligt. Tilsvarende gør sig naturligvis gældende, hvis det er en helt ny første sal (med kviste) du ønsker at bygge. I forhold til kviste er der en række forhold du bør overveje.

Lovgivning

En kvist vil næsten altid medføre en udvidelse af boligarealet, og vil derfor kræve byggetilladelse – og vil i øvrigt forudsætte, at der er plads i bebyggelsesprocenten til de nye kvadratmetre. Der kan være formuleret særlige regler om kviste i en eventuel lokalplan, så det skal tjekkes. Endvidere er det vigtigt at vide, om du må bygge i to fulde etager eller i ”en etage med udnyttet tagetage” (halvandet plan). Det fremgår af lokalplanen og uden lokalplan er det typisk tilladt med to fulde etager. Hvis det kun er tilladt med halvandet plan, må kvisten kun fylde op til 50% af facadelængden. Så hvis dit hus fx er 16 m langt, må kvisten være 8 m lang i alt – som en enkelt kvist eller summen af længden på flere kviste. Hvis længden af kvisten(e) overstiger 50% af facadelængden, vil huset blive betragtet som et to-plans hus. Hvis du må bygge i to fulde etager, kan du som udgangspunkt bygge din kvist så lang som du vil – dog under hensyntagen til det skrå højdegrænseplan. I forhold til det skrå højdegrænseplan må kviste af sædvanlig størrelse gerne overskride planet. Men hvis du må bygge i to etager og ønsker en meget lang kvist kan det ske, at kommunen vurderer ”kvisten” til at være en fuld etage, og dermed ikke af ”sædvanlig størrelse”, hvilket betyder, at ”kvisten” så skal holde sig under det skrå højdegrænseplan. Men mere almindelige kviste må altså gerne overskride det skrå højdegrænseplan.

Hvis facaden på kvisten er fremrykket, så den flugter med facaden i stueetagen, eller hvis kvisten måske ligefrem ”skyder sig frem” som en lille udbygning i forhold til den underliggende facade, så kan det give udfordringer i forhold til, om første salen defineres som en fuld etage eller udnyttet tagetage. (Se fx case i kapitel 19). Det samme kan være tilfældet, såfremt kvisten ønskes placeret helt ude ved den ene gavl (se foto nedenfor). Tag derfor gerne en indledende dialog med kommunen, hvis dit projekt befinder sig i en gråzone hvad lovgivningen angår.

En større kvist med fremrykket facade kan betyde, at første salen bliver betragtet som en fuld etage.

Byggeteknik

At etablere en kvist i en eksisterende tagkonstruktion vil som regel betyde, at mindst et enkelt spær skal skæres over for at give plads og bredde nok til kvisten. Bredere kviste kan betyde, at flere spær skal skæres over. Normalt lægger man en tværbjælke (”udveksling”) ind, så det overskårne spær afleverer sin vægt til de to spær ved siden af. Hvis flere spær skal skæres over kan det blive nødvendigt med større forstærkninger af de eksisterende spær, især hvis der også er kviste på den anden side af taget. Der skal jo ligesom være noget tilbage til at bære taget og stabilisere det hele. Så hvis flere spær skal skæres over, bør en konstruktionsingeniør se på sagen og anvise de nødvendige forstærkninger. Selve kvisten kan opbygges på stedet eller købes som præfabrikeret kvist.

Arkitektur

Når det handler om kviste og arkitektur handler det mest om to forhold: Kvistens eget udseende (stil og størrelse), og dens placering på tagfladen. Kviste fås i utallige udformninger, og stilmæssigt bør man naturligvis finde et udseende der passer til det eksisterende hus. Ikke at kvisten skal ligne det eksisterende hus 100%, men den skal ”høre til” på tagfladen. Her spiller både kvistens form, materialevalg og vinduernes opsprodsning (eller mangel på samme) en væsentlig rolle.

I forhold til placeringen på tagfladen handler det om at undgå, at der sidder en kvist underligt for sig selv ude til den ene side. Hvis der er tale om et hus der i forvejen er symmetrisk, bør kvisten underordne sig dette princip. Så enten placeres en kvist ca. i midten af tagfladen, eller også to kviste lidt til hver side af midteraksen. Placeringen af vinduerne i stueetagen kan også spille ind i forhold til fx at placere kvistene (med deres vinduer) lige over vinduer i stueetagen, for på den måde at opnå et harmonisk udseende. Overvej også gerne, om kvisten blot skal have vinduer eller måske en altandør.

Quattro Kviste som producerer præfabrikerede kviste har skrevet en udmærket guide til kviste med masser af eksempler.

Illustrationer af forskellige typer kviste på Altomhus.dk.

Til venstre er køkken placeret i større kvistudbygning, for at udnytte rummets areal maksimalt. (Foto: Arkinaut ApS).
På hjørnet af gavlen er placeret en kvist, som åbner hele hjørnet visuelt, og giver en fantastisk udsigt (Foto: Arkinaut ApS).

Kvisten på hjørnet gav lidt udfordringer i forhold til kommunen, som dog endte med at godkende den som en kvist (og ikke som en første sal i to fulde etager, som ikke var lovligt på grunden) (Foto: Arkinaut ApS).

 

Udvide med nyt sammenbygget hus = dobbelthus

Hvis din grund er stor nok til det, kan det i visse tilfælde lade sig gøre, at udvide det nuværende hus med et helt nyt hus, sammenbygget med det eksisterende. Et hus du så kan sælge i fri handel. Grunden skal udmatrikuleres, så der kommer et naboskel lige der hvor de to huse er bygget sammen.

At få bygget det nye hus sammen med dit nuværende vil procesmæssigt ligne meget forløbet ved en tilbygning (afklaring, idéudvikling, byggetilladelse etc). Men der er en række specielle forhold og regler der skal iagttages. Som nævnt skal matriklen være stor nok til, at de to nye matrikler ikke bliver mindre end tilladt i lokal- eller kommuneplanen. Endvidere vil der være en række specielle brandkrav til konstruktionerne ved selve sammenbygningen, og det nye hus skal have lavet en energirammeberegning i stedet for en varmetabsberegning. I stedet for to udmatrikulerede ejerboliger, kan det også være en mulighed, at etablere den nye bolig (og den eksisterende) som såkaldte ideelle anparter (fx hvis grunden ikke er stor nok til udmatrikulering). Der er flere specielle forhold, og denne projektform ligger i virkeligheden lidt udenfor denne bogs fokus, så det vil føre for vidt, at komme nærmere ind på detaljerne her. Drøft det i givet fald gerne med en byggerådgiver.

Pointer

  • Du kan godt overlade idéudviklingen til byggerådgiveren, hvis du synes,
  • ... men du kan også selv arbejde med mulige løsninger.
  • Gode idéer kommer ikke bare, de skal udvikles.

Tjeklister

Dig selv

Din byggerådgiver

  • Overvej egne idéer.
  • Ikke på banen endnu.

Vær med til at gøre siden endnu bedre...

Vi vil så gerne høre fra dig! Send os meget gerne ris og ros, egne erfaringer og forslag til forbedringer. 

Næste kapitel

Nu er det tid til at overveje at få en byggerådgiver knyttet til forløbet.